Perspektivering

Novellens tema er typisk for det folkelige gennembrud

Martin Andersen Nexø var en af de centrale forfattere i den periode, vi kalder for det folkelige gennembrud. Det folkelige gennembrud prægede dansk litteratur i årene omkring 1900-1920. 

Perioden var præget af et stort samfundsengagement fra forfattere som Nexø og Jeppe Aakjær. De skrev især om de hårde vilkår, som tjenestefolkene og landarbejderne på landet levede under. 

Et af de mest kendte eksempler er Jeppe Aakjærs digt ”Jens Vejmand”. Digtet handler om gamle Jens, der fra tidlig morgen til sen aften sidder i vejkanten og hamrer sten i stykker til vejbelægning. En dag falder han død om under arbejdet. Aakjær skriver vredt og indigneret om, hvordan stakkels Jens Vejmand ikke engang fik en sten på sin grav. Han måtte tage til takke med et gammelt, råddent bræt:

Der staar paa Kirkegaarden
et gammelt frønnet Bræt;
det hælder slemt til Siden,
og Malingen er slet.
Det er saamænd Jens Vejmands.
Hans Liv var fuldt af Sten,
men paa hans Grav — i Døden,
man gav ham aldrig én.

Digtet anklager det omgivende samfund for at være medskyldig i Jens’ ulykkelige skæbne, fordi det har set på hans elendighed uden at hjælpe. Det vil ikke engang vise ham respekt i døden med en gravsten og en ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind