Personkarakteristik
Fårene tolker ulvens angreb på en religiøs måde, der gør dem meningsfulde
Fårene i Nexøs novelle ”Ulven og Fårene” lever en udsat tilværelse, hvor de til hver en tid kan blive ædt af ulven. Deres liv har altså et element af usikkerhed, vold og død, som de ikke er i stand til at stille noget op imod. Ulven angriber pludselig og vilkårligt. Fårene begynder at tolke ulvens angreb på en religiøs måde. Det trøster dem nemlig at give de tilsyneladende meningsløse og tilfældige angreb en mening, som retfærdiggør den smerte, som fårene må lide:
De dybsindigste blandt Fårene holdt på, at Gud selv holdt til inde i Dunkelheden og sendte Fåreverdenen Ulven på Halsen – til Straf for deres Synder. Det blev efterhånden til en hel Religion; og det mærkeligste var, at der lod sig leve nogenlunde på den.
Fårene begynder at se ulvens angreb som Guds straf for deres synder, og på den måde giver de sig selv ansvaret for den lidelse, der ellers virkede tilfældig og uretfærdig.
Ulvens angreb ændrer dog karakter. Den begynder af og til at dræbe får uden at æde dem, og det får igen lidelsen til at virke meningsløs i en tid. Så finder fårene på en ny tolkning, der igen gør lidelsen til at leve med. De forestiller sig, at ulven i virkeligheden beskytter dem mod et endnu st...
