Fortælleteknik

Novellen har en alvidende tredjepersonsfortæller

"Ulven og fårene" er fortalt af en tredjepersonfortæller, som er alvidende. Det vil sige, at fortælleren taler om karaktererne i tredjeperson. Det kan vi f.eks. se her:

De dybsindigste blandt Fårene holdt på, at Gud selv holdt til inde i Dunkelheden og sende Fåreverdenen Ulven på Halsen – til straf for deres synder.

Fortælleren er alvidende, fordi fortælleren har adgang til alle karakterernes tanker, både ulvens og fårenes. Vi kan se adgangen til ulvens tanker her:

Denne Vending var Ulven ikke sen til at udnytte. Hans Næringsvej var god nok i og for sig, men han længtes efter at få den lyst i Kuld og Køn. Det var i Længden slet ikke så morsomt at gå og gælde for et lyssky væsen, og være henvist til at bjærge sin væsentligste Føde om Natten. Han havde ikke noget imod til en Forandring at blive set op til som den, der holdt det hele oppe. 

Vi kommer her helt ind i hoved på ulven og får adgang til den indre følelser og refleksioner. Fortælleren kan dykke ned i alle karakterens indre på samme måde. Her er det f.eks. vædderens indre liv, som fortælleren beskriver:

Kun den unge vædder var ikke tilfreds. Han gik alene med sit ude på det lille Næs, og Ensomheden voksede i ham og blev til strid Styrke. 

Den a...