Baggrundsinformation

Martin Andersen Nexø var en af de centrale forfattere i det folkelige gennembrud i litteraturen. Det folkelige gennembrud fandt sted omkring 1900-1920. 

Den litterære bevægelse kan på mange måder siges at være en forlængelse af det moderne gennembrud. Litteraturen sætter nemlig stadig problemer under debat. Den har især fokus på de problemer, som samfundets laveste klasser, tjenestefolkene på landet og arbejderne i byen, lever med. 

Forfattere som Nexø og Jeppe Aakjær satte især de elendige forhold på landet under debat. Det skyldtes ikke mindst, at de havde oplevet dem på første hånd i deres opvækst på landet. 

Nexøs politiske engagement strakte sig dog også ind til byerne, hvor arbejderklassen måtte knokle på kapitalisternes fabrikker til en løn, der var meget lavere end den værdi, som de producerede. Det var i hvert fald analysen i det kommunistiske parti, som Andersen Nexø var med til at starte i Danmark i 1918. 

Det store politiske engagement og sympatien for samfundets udsatte skinner igennem i meget af Martin Andersen Nexøs litteratur. 

I ”Ulven og Fårene” sætter han ord på en religionskritik, der er tydeligt inspireret af kommunismens fader, tyske Karl Marx, der mente, at religion er med til at fastholde folket i undertrykkelse og ulykke, mens den påstår at give lindring og frelse. 

 

 ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind