I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere novellen ”Ulven og Fårene” af Martin Andersen Nexø. Vi gennemgår de vigtigste elementer i teksten, som det er godt at have med i analysen. Derudover får du også et resumé af teksten, baggrundsviden og hjælp til at perspektivere og fortolke teksten.
Har du brug for et hurtigt overblik over analyse, fortolkning og perspektivering af novellen, finder du det i vores noter.
Martin Andersen Nexø (1889-1954) var en dansk forfatter. Novellen ”Ulven og Fårene” er fra 1915 og hentet fra udvalget af Nexøs tekster Vejen mod lyset.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag af vores analysehjælp:
Novellen er en allegorisk fabel
”Ulven og Fårene” er en allegorisk fabel. En fabel er en fortælling om dyr, der har menneskelige egenskaber. En allegori er en fortælling, der som helhed er et billede på noget andet.
Fabeltrækkene er tydelige i ”Ulven og Fårene”. Dyrene opfører sig som mennesker. De taler, holder afstemninger, har religiøse forestillinger osv. Dyrene er altså besjælede, som det hedder med et begreb, vi plejer at bruge i analysen af billedsprog.
Fabler har som regel en meget tydelig morale. Ofte afslører fablerne menneskenes dumhed. Formen er også ofte blevet brugt til at kritisere magthaverne. Digterne har nemlig kunne bruge fabler til at levere deres magtkritik i det skjulte ved f.eks. at lade den onde magthaver være en ulv i stedet for et menneske. På den måde har digterne kunne beskytte sig mod straf.
Det betyder også, at fabler som regel er allegoriske, hvilket vil sige, at de som helhed er billede på noget andet end det, de handler om på overfalden. ”Ulven og Fårene” handler på overfladen om, hvordan Ulven bruger fårenes religiøse forestillinger til at udnytte dem. Det er på grund af religionen, at fårene velvilligt lader ulven spise dem.
