Perspektivering

Opgaveformuleringen beder dig om at perspektivere til en eller flere andre fiktive tekster med mange tomme pladser. På denne side giver vi dig et par forslag til tekster, du kan perspektivere til. Forslagene er blot til inspiration, og der er mange andre tekster, der er mindst lige så gode. Det er altid en god idé at perspektivere til noget, som man kender godt i forvejen. Måske endda noget, I har arbejdet med i undervisningen. 

Helle Helles minimalisme

Det mest oplagte valg vil være at perspektivere til en novelle af Helle Helle – der er formentlig ingen, der går gennem både folkeskolen og en gymnasial uddannelse uden at læse mindst én af Helle Helles noveller. 

Helle Helle er nemlig skoleeksemplet på den minimalistiske skrivestil, som skærer al overflødig information væk og dermed efterlader en masse tomme pladser i novellen. 

Mere eller mindre alle Helle Helles noveller vil være gode valg til en perspektivering. Du kan f.eks. perspektivere til ”En lille tur”, som handler om forholdet mellem en mor og hendes gravide datter. Moren og datteren taler dog aldrig direkte om deres forhold. Det forbliver en tom plads i teksten, som alting kredser om, men som aldrig bliver nævnt.  

Brugen af tomme pladser er endnu mere ekstrem i en novelle som ”Sit eget system”, som handler om en kvinde, der får besøg af en havemand, der skal beskære hendes æbletræ. Havemanden lukker sig selv ind i haven, hvor han græder og klæder sig helt af, inden han klatrer op i træet og begynder at save. 

Det er en meget mystisk fortælling, som indeholder en masse tomme pladser, som vi selv må udfylde...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind