Sit eget system

I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke novellen “Sit eget system”. Novellen er skrevet af Helle Helle til novellesamlingen Biler og dyr, som udkom i 2000.

Du får resumé og arbejdsspørgsmål. Det kan hjælpe dig godt i gang med at få hul på teksten. Derefter får du hjælp til de centrale dele af analysen, ligesom du til sidst får hjælp til at fortolke novellen.

Du kan også høre vores podcast, hvor vi vender novellen grundigt.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Den kvindelige jegfortæller er upålidelig

Den kvindelige jegfortæller hævder på den ene side, at hun er forarget over, at havemanden bare går i gang med at beskære træet uden at konsultere hende først. Hun er også irriteret over, at han er kommet en halv time for tidligt – og så undrer det hende naturligvis, at han er nøgen. 

Vi kan dog ikke bare tage kvindens irritation for pålydende. Hun er tydeligvis også fascineret af den nøgne havemand, som hun i hemmelighed betragter fra sit vindue:

Han bruger ikke nogen stige. Han klatrer op i træet og sidder overskrævs, imens han saver. Store grenstykker, hule og rådne, falder ned på græsset og på fortovet og i naboens indkørsel. Han saver med en ihærdighed uden lige. Det er meget imponerende.

Jegfortælleren er altså ikke helt pålidelig, når hun beskriver sin irritation. Hun kunne vel klæde om og gå ud til ham, hvis hun virkelig var så forarget, som hun giver udtryk for. I stedet bliver hun stående i vinduet og følger tæt, hvordan han først græder, så klæder sig af og til sidst kravler op i træet. 

Hun er dybt fascineret af hans anderledes, egenrådige opførsel, selvom hun giver udtryk for, at hans opførsel er utilstedelig. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Sit eget system

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.