Podcast

Her kan du lytte til vores podcast, som giver dig hjælp til at analysere, fortolke og perspektivere Anna Møllers novelle "På vej til Skoven". Du kan bruge podcasten som en god start på at skrive en analyserende artikel om tekster med tomme pladser.

Du kan høre mere om:

00:00 Resumé af handlingen

01:45 Komposition og genre

06:15 Fortælleteknik

07:20 Personerne

12:45 Sproglige virkemidler og symbolik

19:30 Fortolkning og perspektivering

Medvirkende

Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)

Michael (cand.mag i Dansk og Filosofi)

Signe (vært)

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

Vi skal tale om en eksamensopgave med en analyserende artikel, der hedder "Tekster med tomme pladser", og det er Michael og Kasper, som er redaktører i Dansk, som er med til at tale om opgaven. 

Opgaven går ud på, at vi skal analysere og fortolke en novelle, der hedder "På vej til Skoven", og derefter så skal vi perspektivere novellen til andre noveller med tomme pladser eller andre fiktive tekster med tomme pladser. Men lad os prøve at starte med at kigge lidt på novellen. Kasper, kan du opridse for os, hvad det er for en novelle, vi har her?

Ja, det er en novelle, hvor der sker mange forskellige ting, så det kan være lidt svært at orientere sig i novellen, og vi bliver lidt forvirrede ret hurtigt, om hvad det er, der foregår. 

Men vi har to personer, som vi følger gennem novellen, og vi følger dem på en køretur, som viser sig at være på vej til Skoven, til et diskotek, der hedder Skoven. Den kvindelige hovedperson er egentlig bare en stor pige. Vi ved ikke præcis hvor gammel hun er. Hun er under 18, men om hun er sådan en 15-16 år, det er nok der omkring. 

Camilla kører afsted med Kim, som er hendes arbejdsgiver, viser det sig. Han har en restaurant, hvor hun arbejder. Men det viser sig også i løbet af novellen, at hendes far er død, og at der er sådan en gennemgående spejling, det kommer vi tilbage til, imellem mellem faren og Kim. 

Og den her relation til Kim bliver især interessant, fordi vi først opfatter dem som en slags par, men det viser sig så, at deres forhold ikke er helt så enkelt lige at forstå. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind