[0]

Takketalen som genre

Her får du hjælp til at skrive en analyserende artikel om takketalen som genre. Opgaven stammer fra skriftlig eksamen i Dansk A på HF d. 16. maj 2023. Den tager udgangspunkt i "Takketale ved overrækkelsen af De Gyldne Laurbær 2022" af Thomas Korsgaard og "Takketale ved modtagelsen af prisen Bedste Mandlige Hovedrolle 2022” af Anders Matthesen.

Med opgavehjælpen her får du hjælp til at besvare opgaven. Men du kan også bruge opgavehjælpen, hvis du arbejder med teksterne i anden sammenhæng.

Du får først nogle arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start med teksterne og din opgave. Derefter ser vi nærmere på de to taler. Først får du hjælp til at analysere og fortolke Thomas Korsgaards tale. Derefter tager vi fat på Anders Matthesens tale. Til sidst får du hjælp til at sammenligne og vurdere de to taler.

Du kan også lytte til vores podcast, hvor vi går i dybden med både opgaven og de to taler.

Her kan du se vores generelle råd om brugen af opgavehjælp.

Her kan du læse et uddrag fra opgavehjælpen:

Thomas Korsgaards ”Takketale ved overrækkelsen af De Gyldne Laurbær 2022” gør meget mere end at sige tak. Det er en tale, som også tematiserer ensomhed og litteraturens lindrende kraft. Talen begynder nemlig med at beskrive Korsgaards følelse af at være ensom og isoleret som barn. Citaterne fra de gamle e-mails illustrerer, hvordan han længtes efter et andet liv. 

Det er hjerteskærende at læse de mange mails, fordi vi forstår, at han selvfølgelig ikke får de svar, han håber på. Desperationen efter at bryde ud af ensomheden er så stærk, at han ikke accepterer Zentropas stilhed. Han skriver bare til dem igen, når de ikke svarer på den første mail. 

Indblikket i fortiden sætter nutiden i relief. Vi forstår, hvor meget det må betyde for Korsgaard, at han nu modtager så stor anerkendelse. Det kunne han kun drømme om som barn. Han laver også selv forbindelsen mellem barndommens e-mails og sin litteratur. Begge er forsøg på at skabe en kontakt til omverdenen. Hvor mailene fejlede, er litteraturen lykkes.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Takketalen som genre

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.