Podcast

Her kan du lytte til en podcast som giver dig hjælp til at skrive en analyserende artikel om takketalen som genre. 

I podcasten går vi tæt på tekstmaterialet til opgaven: og 

Du kan høre mere om dette:

00:00 Introduktion til opgaven

00:55 Analyse og fortolkning af Thomas Korsgaards "Takketale ved overrækkelsen af De Gyldne Laurbær 2022" med nedslag i kommunikationssituation, komposition, sprog og hensigt.

14:40 Sammenligning med Anders Matthesens "Takketale ved modtagelsen af prisen Bedste Mandlige Hovedrolle 2022".

21:45 Vurdering om talerne fungerer efter deres hensigt.

Du lytter til Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie) og Jon (cand.mag. i Engelsk og Filosofi), som er redaktører på Studienet. Signe er podcastens vært.

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

Vi har en opgaveformulering, der beder os om at skrive en analyserende artikel, hvor vi skal undersøge takketalen som genre, og vi har to taler, vi skal tage udgangspunkt i. Den ene er en takketale ved overrækkelsen af De Gyldne Laurbær 2022, som er holdt af Thomas Korsgaard. Og så har vi en takketale ved modtagelsen af prisen Bedste mandlige hovedrolle 2022, som er holdt af Anders Matthesen, og vi skal til at starte med at analysere og fortolke "Takketale ved overrækkelsen af De Gyldne Laurbær 2022". Jon, vi kan måske lige starte med at tale om, hvad det er for en tale, vi har at gøre med her? 

Ja, altså, det er jo selvfølgelig en takketale, har vi fået at vide, og en takketale er en form for lejlighedstale. Så en tale, der bliver holdt til en bestemt lejlighed, er som regel en festlig en, fordi der er noget eller nogen, der har fået en pris eller anerkendelse, og som skal udtrykke sin taknemlighed for det. Så det kommer allerede til at afsløre lidt om hensigten i virkeligheden, at hensigten med en takketale er sådan. Dels i hvert fald at sige tak til nogen, som har givet én noget eller anerkendt én på en eller anden måde, eller nogen, der har bidraget til, at man har opnået det, som man nu bliver hædret for. Og det ser vi så også i Thomas Korsgaards tale. 

Men det er også en tale, som ud over at være en takketale, bruger han også talen til at tematisere nogle andre ting. For eksempel noget omkring ensomhed og litteraturens rolle i verden. Så det er ikke blot en ren takketale, men også en takketale, der rummer nogle andre elementer, hvor han også leger lidt med strukturen. Og det kommer vi nærmere ind på.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind