Temaer og fortolkninger
En af grundene til, at Kong Ødipus er et meget berømt drama, er, at det åbner for flere forskellige fortolkninger – alt afhængigt af hvad man fokuserer på. Der er nemlig mange interessante temaer på spil i tragedien. Her viser vi nogle fortolkninger, som du kan tænke videre over.
Forholdet mellem mennesker og guder
Spændingen mellem menneskers vilje og gudernes magt er central i Kong Ødipus. Ødipus gør alt, hvad han kan, for at undslippe sin skæbne, som er bestemt af guderne. Han flygter fra Korinth, fordi han tror, Polybos og Merope er hans forældre. På den måde tror han, at han kan flygte fra sin skæbne. Men det kan han ikke, for mennesker er underlagt gudernes vilje.
Han nægter at tro på Teiresias, Apollons spåmand, som fortæller ham, at han er Laios’ morder. Fordi Ødipus er magtsyg og selvophøjende, nægter han at tro på, hvad gudernes orakler og spåmænd fortæller ham. Han sætter sig selv højere end gudernes repræsentanter på jorden (dvs. Teiresias og oraklet i Delphi), og det er en stor fejl. For dermed placerer han sig forkert i forhold til guderne, som han bør være ydmyg over for. I 1. stasimon synger koret om den straf, som Apollon vil ramme Laios’ morder med:
”Apollon, bevæbnet med lynild og brand, / vil i vælde ham knuse; i sporet følger / de forfærdende Kerer [dødsånder], / hvem en dødelig aldrig kan undfly” (v. 471-74).
Man kan ikke flygte fra skæbnen eller gudernes vilje. Det er noget, ”en dødelig aldrig kan undfly”. Hvis guderne har bestemt et menneske til ulykke, så vil ulykken ske, uanset hvad mennesket gør. Mennesket er bare en lille brik i gudernes store spil, og man skal være ydmyg over for dem.
Som blind og udstødt skal Ødipus resten af sit liv vandre rundt som et levende bevis på, hvor hårdt det straffes, når man sætter sig op imod guderne.
Skyld, skæbne og slægt
En central pointe i tragedien er, at man ikke kan flygte fra sin skæbne. Det bedste er at bøje sig for guderne og acceptere sin skæbne. På en måde kan dette virke meget uretfærdigt. Faktisk er Ødipus på nogle måder en god mand: som konge ønsker han at hjælpe sit folk, og han har megen omsorg for sine to døtre (se v.1463-1514).
Men også selvom han slet ikke lavede fejltrin i livet, ville han højst sandsynligt ende som uly...
