Personer

Her giver vi en karakteristik af de vigtige personer i tragedien: Ødipus, Iokaste, Kreon og Teiresias. Vi beskriver også korets rolle i tragedien.

Ødipus

Ødipus er konge i bystaten Theben. Han er meget populær, fordi han en gang tidligere har reddet bystaten fra pest, nemlig dengang han løste sfinxens gåde. Han er altså i toppen af samfundshierarkiet. Han er tragediens hovedperson, hvilket på græsk hedder protagonist.

Han har alt, hvad en græsk mand kan ønske sig: Magt, rigdom, berømmelse og to sønner, der kan føre slægten videre. I begyndelsen af dramaet er han således i besiddelse af lykke (eudaimonia), fordi han regnes for den bedste blandt mennesker: ”Så kommer vi da her, bønfalder dig / om kraftig hjælp, du herligste blandt mænd” (v. 40-41).

Som konge er det hans pligt at redde samfundet fra den katastrofe, der truer, nemlig pesten. Han er samfundets helt, og han påtager sig villigt denne opgave med at redde folket. Han opfatter sig selv som en far for sin bystat, og folket kalder han ”landets børn” (v. 58).

Karaktertræk

Ødipus er handlekraftig, ansvarsfuld og modig, sådan som en græsk helt skal være. Han er også meget stolt og ærekær, ligesom fx Achilleus og Agamemnon hos digteren Homer. Bortset fra at han er lidt for hidsig, lever Ødipus i det ydre op til de græske idealer.

Men i det indre er han sjæleligt blind. Det er han, fordi han ikke har indset, hvem han i virkeligheden er, og hvad hans skæbne er. Han mangler visdom og respekt for guderne, og dette gør ham hovmodig (overmodig) og magtsyg.

Den sjælelige blindhed giver ham mange problemer. Han anklager Apollons spåmand, Teiresias, for at være en uduelig olding (1. epeisodion). Ved at håne gudens talerør, Teiresias, håner han også guden, Apollon, men det forstår han ikke. Desuden bliver han mistroisk over for andre. Han anklager i 2. epeisodion sin bedste hjælper, svogeren Kreon, for forræderi.

Begår hybris

Det allerværste er dog, at Ødipus, uden at vide det, gør sig skyldig i både fadermord, blodskam og hybris. Slægtens ære er det vigtigste for grækerne, og derfor er den største skam, man kan forestille sig, at slå sin far ihjel og gå i seng med sin mor. Dette er desuden et radikalt brud på den orden, guderne har etableret, Dike.

Ødipus’ synder mod gudernes orden kan samm...