Sproglige virkemidler

Her ser vi nærmere på de fremtrædende sproglige virkemidler, som benyttes i tragedien Kong Ødipus. Det gælder brug af omvendt ordstilling, kiasmer, spørgsmål, direkte tale, tragisk ironi og stichomyti.

Omvendt ordstilling

Omvendt ordstilling giver en ophøjet sproglig stil. Dette benyttes især i tragediens kordele, som er syngevers i høj stil.

”Bespændt er mit hjerte” (v.155).

Med almindelig ordstilling vil det hedde ’mit hjerte er bespændt’.

I personernes replikker findes også af og til omvendt ordstilling, ofte for at få den jambiske metrik til at passe.

Da katastrofen er sket, og Ødipus har stukket øjnene ud på sig selv, optræder han i en kommos (vekselsang) med koret. Her benyttes omvendt ordstilling til at betone det tragiske og alvorlige i situationen: ”Apollon var det / Ja, Apollon, venner! / Fuldbyrder er han af lidelser” (v.1329-31).  

Kiasme (krydsfigur)

En kiasme er en krydsfigur i sætningsopbygningen. Dette giver rytme og balance i en sætning. Den typiske kiasme skabes ved, at ordene i to sætninger krydses.

Det vil sige, at det, der står sidst i den ene sætning, står først i den anden. Og det, der står først i den ene sætning, står sidst i den anden.

Her er et eksempel fra Ødipus’ dialog med Kreon i 2. epeisodion, v.570-1:

”Så meget ved du at du må bekende –      

”– bekende hvad? Jeg tilstår, hvis jeg ved.”

Ordet ”bekende” står sidst i den første sætning og først i den sidste. Ordet ”ved” står derimod først i den første sætning og sidst i den sidste. På den måde ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind