Kong Ødipus

I denne bog får du hjælp til at analysere Kong Ødipus. Vi giver dig baggrundsviden, et resumé af handlingen og hjælp til analyse af opbygning, personer, korets rolle, virkemidler, temaer og mulige fortolkninger. Vi giver dig også en række spørgsmål og svar til hver af tragediens dele, som du kan bruge til at få overblik over tragedien.

Kong Ødipus er en græsk tragedie, som er skrevet af Sofokles et sted mellem år 430 og 425 f.Kr. Det er et af de vigtigste og mest læste værker fra antikken.

Pest i Athen og Den peloponnesiske krig

Tragediedigteren Sofokles skriver Kong Ødipus i en tid, hvor Athen er gået i krig mod Sparta i det, der kaldes Den peloponnesiske krig (431-404). Desuden er der udbrudt en pest-epidemi i Athen, som hærger bystaten flere gange i årene 430-26.

I Kong Ødipus er der ligeledes pest i Theben. Det kan derfor være oplagt at forstå tragedien som en kommentar til begivenhederne i Athen, især pesten og Den peloponnesiske krig.

Baggrundshistorien: Myten om Ødipus

De græske dramaer er næsten altid baserede på myter fra fortiden. Dette gælder også Kong Ødipus, som bygger på myten om Ødipus:

Kong Laios af Theben var gift med den unge dronning Iokaste, men de kunne ikke få børn. De spørger oraklet i Delphi og får det frygtelige svar, at en søn vil slå sin far ihjel, hvor tre veje mødes, og gifte sig med sin mor. Iokaste bliver endelig gravid og føder en søn. Men af frygt for profetien beordrer Laios en hyrde til at efterlade drengen på et bjerg. Hyrden får dog medlidenhed med drengen, og det ender med, at han bliver adopteret af kongeparret i Korinth, Polybos og Merope. Drengen vokser op som kongesøn i Korinth i den tro, at Polybos og Merope er hans biologiske forældre. Han har en alvorlig fodskade, og derfor kalder de ham Ødipus, som betyder "svullen fod". Ødipus har fået skaden, fordi Laios lod hans fødder gennembore, inden han overgav ham til hyrden.

Da Ødipus bliver voksen, fortæller oraklet i Delphi ham, at det er hans skæbne at dræbe sin far og gifte sig med sin mor. For at undgå denne skæbne forlader han Korinth og drager mod Theben. Han aner ikke, at hans rigtige forældre er kongen og dronningen i netop denne by. Ved et vejkryds, hvor tre veje mødes, møder han en mand, som kræver, at han viger til side for ham. Ødipus nægter dette og ender med at slå manden ihjel, uden at vide at manden er Laios, Ødipus’ rigtige far.

På dette tidspunkt er Theben ramt af en frygtelig pest-sygdom. En sfinks er af guderne sat til at overvåge byen. For at overvinde sfinksen og redde byen må Ødipus løse en gåde, som sfinksen stiller ham. Dette lykkes for Ødipus, og han redder dermed byen fra pesten. Som belønning bliver han konge af Theben og får Iokaste som kone. Oraklets spådom er dermed gået i opfyldelse.

 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Kong Ødipus

[18]
Bedømmelser
  • 26-01-2020
    Givet af 3.g'er på STX
    rigtig fint
  • 28-05-2023
    Givet af 3.g'er på STX
    love it
  • 05-10-2023
    Givet af 3.g'er på STX
  • 28-06-2023
    Givet af 3.g'er på STX