Struktur

En græsk tragedie indeholder nogle faste dele, som også er med i Kong Ødipus. Kernen i stykket er dialoger mellem to-tre personer, kaldet epeisodion. Mellem episoderne er der indlagt korsange, kaldet stasimon. Disse korsange formidler overgangen fra én episode til den næste. For os kan korsangene virke underlige, men de er faktisk den mest oprindelige del af det græske drama.

Tragediens dele

I begyndelsen af Kong Ødipus er der en indledning (prologos), som slår temaet an. Dernæst følger korets indgangssang (parodos). Hoveddelen af tragedien veksler så mellem dialoger (epeisodion) og korsange (stasimon).  I 1. og 5. epeisodion er der undervejs en vekselsang (kommos), hvor koret og en eller flere personer skiftes til at synge. Tragedien afsluttes med korets udgangssang (exodos).

Prologos, vers 1-150: Der er pest i Theben, og folket, repræsenteret ved en præst, bønfalder Ødipus om hjælp. Ødipus lover at hjælpe. Kreon kommer med nyt fra oraklet i Delphi: Kun ved at finde den mand, der har dræbt Thebens gamle konge, Laios, kan guderne forsones, så pesten forsvinder.
Parodos, v. 151-215: Koret bønfalder guderne Athene, Artemis, Apollon og Bacchus (Dionysos) om hjælp. De beder om beskyttelse mod guden Ares, som, de mener, er ansvarlig for pesten.

1. Epeisodion, v. 216-462: Ødipus befaler sit folk at sige sandheden og lover at straffe Laios’ drabsmand med bortvisning og forbandelse. På Kreons opfordring søger han råd hos spåmanden Teiresias, men Teiresias vil ingenting sige, selvom han ved alt. Det kommer til et skænderi mellem Ødipus og Teiresias, som til slut provokeres til at afsløre sin viden om Ødipus’ skæbne.
1. Stasimon, v. 463-511: Koret stiller spørgsmål: Hvem er Laios’ morder? Og kan man stole på spåmænd som Teiresias? Koret er i krise. På den ene side stoler de på guderne, men på den anden side stoler de også på Ødipus, deres konge.

2. Epeisodion, med kommos, v. 512-862: Ødipus anklager Kreon for at stå bag Teiresias’ spådom om, ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind