Sekundær socialisering
Den sekundære socialisering foregår udenfor hjemmet
Den sekundære socialisering foregår udenfor familien, særligt i samfundets institutioner. Eksempelvis i børnehaven, skolen eller SFO’en. Her påvirkes barnet både af pædagoger og lærere, men også i høj grad af deres venner.
Som en del af den sekundære socialisering møder barnet nye mennesker og lærer nye normer. Barnet lærer at indgå i sociale relationer og at tilpasse sig andre ved at være en del af et fællesskab. I institutionen kan barnet godt komme ud for, at de normer og værdier, der læres er i modstrid til de værdier barnet har lært i hjemmet.
Sekundær socialisering er typisk mere formel end den primære. I samfundets institutioner er der ofte faste regler for, hvordan man må og bør opføre sig. I skolen skal man eksempelvis række hånden op, når man gerne vil sige noget. En anden stor forskel på primær og sekundær socialisering er, at den sekundære socialisering ofte involverer professionelt personale, såsom pædagoger og lærere. Det professionelle personale gør også den sekundære socialisering mere formel.
Der foregår dog også en uformel socialisering i børns vennegrupper, hvor børn gennem deres leg lærer at tilpasse sig fællesskabet.
En anden væsentlig forskel...
