Umoralsk vise

Her får du hjælp til at analysere og fortolke digtet ”Umoralsk vise”. Digtet er skrevet Tove Ditlevsen og udgivet i digtsamlingen Pigesind i 1939.

Resumé

”Umoralsk vise” er et lille humoristisk digt om at gøre alle de ting, som man ikke må. Det lyriske jeg lader til at være en ung kvinde. I den første strofe taler jeget om glæden ved at lyve og opdigte ting. Især er glæden forbundet med at få folk til at tro på ens løgne. Det giver næsten en følelse af frihed i jeget.

I den anden strofe taler jeget om begejstringen ved at stjæle i store butikker, der bugner af farvestrålende varer. Der er en lille antydning af, at hun ved at stjæle gør et oprør mod pengenes magt.

I tredje strofe taler hun om letsindigheden. Her mener hun at gøre det, som hun har lyst til i sine forhold til mænd. Hun vil have frit valg mellem mændene, og hun vil ikke holde sig tilbage for at droppe dem hurtigt igen.

I den fjerde strofe melder de moralske kvaler sig. Jeget beklager over for sig selv, at hun må begrænse sine lyster. Hun er nemlig alt for moralsk og præget af kristen opdragelse, til at hun tør følge sit umoralske begær. 

Analyse

Digtet har en traditionel form, men leger bevidst med den

Digtet har en traditionel form med fire regelmæssige strofer, som hver består af fire vers. Igennem hele digtet er der anvendt krydsrim. Her er de vist i den første strofe:

Det er herligt at lyve – med store blå øjne
at fable om bedrifter, man intet kender til,
at få folk til at tro på de vildeste løgne
og finde på nye, så ofte man vil.

Denne rimstruktur kan formelt skrives ABAB. Der er en lille afvigelse i regelmæssigheden. Den kommer i sidste strofe:

Men ak, jeg må tøjle de syndige lyster
for paradistanken er alt for fatal,
– så jeg lytter ikke til farlige røster,
ak nej, jeg er noget så fuld af moral.

Her rimes på ordene ”fatal” og ”moral”. Det er måske øjerim, som på papiret ser ud til at rime, men udtalen gør, at de ik...