Dødens ånde

Her får du hjælp til at analysere og fortolke digtet ”Dødens ånde”. Digtet er skrevet Tove Ditlevsen og udgivet i digtsamlingen Pigesind i 1939.

Resumé

De fire strofer i ”Dødens ånde” har form som en monolog. Det lyriske jeg har tilsyneladende vanskeligt ved at sove og taler i en bønfaldende tone til sig selv. I første strofe påkalder jeget ”lyse drømme”, som kan lindre dets nervøse hjertebanken. I anden strofe påkaldes lyset fra himlens stjerner, fordi livet er ondt og lidelsesfuldt. I den tredje påkaldes gode tanker, som kan fjerne følelsen af at være bange og ensom. I den fjerde resignerer jeget tilsyneladende. Jeget er angst og trøstesløs i natten. Følelsen spejles også i lyden af et sygdomsramt barns gråd.

Analyse

Digtet har en traditionel opbygning

Digtet er regelmæssigt opbygget. Det består af fire strofer med hver fire vers. Der er faste enderim mellem anden og fjerde verselinje i hver strofe. Der er tale om såkaldt kvindelige rim, hvor rimene er på to stavelser, hvor den første er trykstærk og den anden tryksvag:

Kom alle lyse drømme
og læg jer om min tanke,
at ikke jeg skal høre
mit eget hjerte banke.

De kvindelige rim er med til at nedsætte tempoet og giver digtet en stemning af eftertænksomhed. Rytmen er i øvrigt også regelmæssig fra strofe til strofe. Den regelmæssige form giver digtet et traditionelt udtryk. Normalt vil ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind