De onde år

Her får du hjælp til at analysere og fortolke digtet ”De onde år”. Digtet er skrevet Tove Ditlevsen og udgivet i digtsamlingen Pigesind i 1939.

Resumé

”De onde år” indledes af et retorisk spørgsmål. Hvilken værdi har en kvinde, som ikke længere er ung? Når varmen, friskheden og blødheden forsvinder fra ansigtet, og resten af kroppen bliver ramt af gigt?

I anden strofe får vi endnu et retorisk spørgsmål. Her vender digtet sig mod manden. Der spørges, hvad en kvinde har af værdi, når manden, som hun forelskede sig i, er blevet fed, skaldet og snorker om natten.

Tredje strofe virker som en opsamling på de to foregående. Dog uden at svare på spørgsmålene. Den er mere en karakteristik af tidens gang, hvor håb, mismod, længsel og resignation afløser hinanden i mennesket.

I fjerde strofe træder det lyriske jeg frem. Hun besværger tidens onde ånder, som får hende til at se gammel ud. I stedet anråber hun læbestiften om at hjælpe hende med at se yngre ud. Hun vil nemlig helst virke som en ung kvinde på tyve år.

Komposition og genre

”De onde år” er et digt, der er traditionelt og regelmæssigt opbygget. Det består af fire strofer på hver fire vers. Hver strofe har regelmæssige enderim. Vers et og to rimer. Det samme gør vers tre og fire. Dette kaldes også for parrim. Her er første strofe som eksempel:

Hvad er en kvinde til, når tiden dræber
de varme øjne og de friske læber,
når kindens bløde runding bliver mager,
og gigten hendes stakkels lemmer plager.

Traditionelle former giver umiddelbart en harmonisk opbygning, men der er ikke meget harmoni over digt...