Jeg elsker dig

Her får du hjælp til at analysere og fortolke digtet ”Jeg elsker dig”. Digtet er skrevet Tove Ditlevsen og udgivet i digtsamlingen Pigesind i 1939.

Resumé

”Jeg elsker dig” fortæller om et uforpligtende kærlighedsforhold. I den første strofe begrunder det lyriske jeg sin kærlighed i billedsprog. Hun sammenligner manden med et blafrende lys, der pludselig kan være blæst ud. Det ene øjeblik er de sammen, det andet øjeblik er han væk igen.

I den anden strofe bliver det mere konkret. Hendes kærlighed til manden skyldes, at den er uforpligtende. Der er ingen tale om ægteskab, som kunne kvæle kærligheden. Tankegangen føres videre i tredje strofe. Hun vil aldrig skulle stoppe strømper for ham, og de vil aldrig se hinanden som trætte og morgengrimme.

I den fjerde strofe taler jeget om forholdet, som foregår i sene timer, hvor de danser sammen hele natten. Han behøver ikke love hende troskab, for det løfte vil de begge bryde. Det fortsætter i femte strofe, hvor jeget reflekterer over mandens blik på hende. Han har kun set hende i smukt tøj og festligt lag. Det vil give ham noget smukt at tænke på senere hen.

Komposition og fortælleteknik

Digtet har en traditionel form. Der er fem strofer, som alle har fire vers. Der er enderim på vers 2 og 4 i alle vers. Det kaldes også for balladerim og kan formelt noteres som xaxa. 

Den regelmæssige form får digtet til at virke harmonisk og smukt, selvom det handler om et uforpligtende kærlighedsforhold uden for ægteskabet. Det var i digets samtid stadigvæk uhørt og forargende. Sandsynligvis kan manden også ha...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind