Kaare Strøms model

Hvad er Strøms model?

Kaare Strøms model viser, at partier har tre mål: vote-seeking, policy-seeking og office-seeking. Modellen viser også, at det ikke er muligt for et parti at forfølge alle tre mål på samme tid. Det er illustreret ved, at modellens form er en trekant. Når man bevæger sig mod ét mål, så kommer man automatisk længere væk fra de andre to mål. Partierne er derfor nødt til at vælge mellem de tre mål. Det kalder Strøm for et trade-off.

Udover selve modellen har Strøm også formuleret nogle bud på, hvornår og hvorfor partier vægter de forskellige mål. Det betyder, at du både kan bruge Strøms model til at forklare og forudsige partiers adfærd.

Du kan læse et eksempel på, hvordan du kan bruge Strøms model i vores eksempelbesvarelse af spørgsmål 3 i Delopgave A: Ny regering fra 2018. I eksemplet bruges Strøm til at diskutere fordele og ulemper for henholdsvis Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ved at gå i regering sammen.

Vote-seeking

Partier, der er vote-seeking, ønsker at få flest mulige stemmer som et middel til magt. Vote-seeking partier er derfor villige til at ændre deres politik efter, hvad der giver dem flest stemmer. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at stemmerne ikke har værdi i sig selv. Stemmer har værdi, fordi partier kan bruge dem til at få regeringsmagten eller til at få gennemført deres politik. Det vil sige, at vote-seeking bruges som middel til på længere sigt at få gennemført sin politik (policy-seeking) eller få de private ...