Fortælleteknik

Fortælleren er en skjult, personbunden tredjepersonsfortæller

Fortælleren i ”Soldaten og Pigen” er en skjult, personbunden tredjepersonsfortæller. En skjult fortæller er en fortæller, der aldrig træder tydeligt frem i historien. Vi siger, at fortælleren er skjult i ”Soldaten og Pigen”, fordi fortælleren ikke kommenterer på handlingsforløbet. Vi ved ikke, hvem fortælleren er, eller hvilket forhold fortælleren har til personerne.

En skjult fortæller er typisk også en tredjepersonsfortæller. En tredjepersonsfortæller er en fortællertype, der ikke fortæller gennem et ’jeg’, men i stedet med tredjepersonsstedord som ’han’ og ’hun’:

Soldatens brune Uniform var gammel og slidt. Den manglede allerede en Knap, og nu sad han og drejede paa den næste, mens han saa paa den lille Fyr. Paa Brystet havde han en Medalje. Den gamle Kvinde sad og sov. Naar Toget sagtnede eller holdt, lød det, som hun var Maskinen i det.

I hele novellen ser vi handlingen fra soldatens vinkel. Vi følger ikke nogen af de andre personers rejse med toget. Det er soldaten, der er omdrejningspunktet. Vi siger derfor, at novellens fortæller også er personbunden. Det betyder, at tredjepersonsfortælleren fortæller historien igennem én bestemt person: soldaten. Det betyder også, at synsvinklen ofte er indre og placeret hos soldaten.

I scenen med pigen er det fx tydeligt, at det er soldatens perspektiv, vi oplever novellens handlingsforløb gennem. Efter den første ordveksling mellem soldaten og pigen står der: ”Det var en Pigerøst. Den lød ikke ret højt, men tydeligt. Og Soldaten kunde stadig ingenting se”. Vi får her kun at se og høre det samme, som soldaten ser og hører. Fortælleren zoomer ikke ud og fortæller os med en alvidende stemme, hvad der sker. I stedet må vi ud fra soldaten forsøge at vurdere, om pigen faktisk er er der eller ej.

En enkelt gang bryder fortælleren dog den personbundne fortællestil. Det sker, da soldaten har sagt farvel til den gamle kone. Vi hører, at soldaten går udenfor toget, mens konen stadig sidder inde i toget:

Da han ogsaa havde givet Konduktøren et Haandtryk, gjorde han Honnør, drejede sig om og gik tilbage langs Skinnerne. Den gamle Kone stod med Hovedet ud af Kupévinduet og kikkede efter ham, da Toget kørte. Saa fik hun Kulstøv i det ene Øje og maatte sætte sig ind og lede efter Lommetørklædet.

I denne lille scene bliver vi tilbage i togkupéen, mens soldaten går afsted udenfor. Vi hører, hvad der sker med den gamle kone i stedet for soldaten, og der sker derfor et lille ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind