Fortælleteknik

Fortælleren er en personbunden tredjepersonsfortæller

Fortælleren i ”Soldaten og Pigen” er en personbunden tredjepersonsfortæller. En tredjepersonsfortæller er en fortællertype, der ikke fortæller gennem et ’jeg’, men i stedet med tredjepersonsstedord som ’han’ og ’hun’:

Soldatens brune Uniform var gammel og slidt. Den manglede allerede en Knap, og nu sad han og drejede paa den næste, mens han saa paa den lille Fyr. Paa Brystet havde han en Medalje. Den gamle Kvinde sad og sov. Naar Toget sagtnede eller holdt, lød det, som hun var Maskinen i det.

I hele novellen ser vi handlingen fra soldatens vinkel. Vi følger ikke nogen af de andre personers rejse med toget. Det er soldaten, der er omdrejningspunktet. Vi siger derfor, at novellens fortæller også er personbunden. Det betyder, at tredjepersonsfortælleren fortæller historien igennem én bestemt person: soldaten. Det betyder også, at synsvinklen ofte er indre og placeret hos soldaten.

I scenen med pigen er det fx tydeligt, at det er soldatens perspektiv, vi oplever novellens handlingsforløb gennem. Efter den første ordveksling mellem soldaten og pigen står der: ”Det var en Pigerøst. Den lød ikke ret højt, men tydeligt. Og Soldaten kunde stadig ingenting se”. Vi får her kun at se og høre det samme, som soldaten ser og hører. Fortælleren zoomer ikke ud og fortæller os med en alvidende stemme, hvad der sker. I stedet må vi ud fra soldaten forsøge at vurdere, om pigen faktisk er er der eller ej.

En enkelt gang bryder fortælleren dog den personbundne fortællestil. Det sker, da soldaten har sagt farvel til den gamle kone. Vi hører, at soldaten går udenfor toget, mens konen stadig sidder inde i toget:

Da han ogsaa havde givet Konduktøren et Haandtryk, gjorde han Honnør, drejede sig om og gik tilbage langs Skinnerne. Den gamle Kone stod med Hovedet ud af Kupévinduet og kikkede efter ham, da Toget kørte. Saa fik hun Kulstøv i det ene Øje og maatte sætte sig ind og lede efter Lommetørklædet.

I denne lille scene bliver vi tilbage i togkupéen, mens soldaten går afsted udenfor. Vi hører, hvad der sker med den gamle kone i stedet for soldaten, og der sker derfor et lille skift i synsvinklen her. Øjeblikket er dog meget kort. Det varer kun til den gamle kone får ”Kulstøv i det ene Øje”. Det lille brud i placeringen af novellens synsvinkel betyder derfor ikke noget for den overordnede fortællestil, der er personbunden.

Virkning

Fortællertypen i ”Soldaten og...