Personkarakteristik

Soldatens udseende og handlemåde viser, at han har været i krig

Soldaten er novellens hovedperson. Vi får ham præsenteret som ”en Soldat” i begyndelsen af teksten, men vi hører ikke om, hvilken krig han har deltaget i eller hvornår. Det virker, som om det har været en hård krig, han har deltaget i. Vi hører bl.a., at hans ”brune Uniform var gammel og slidt”. Det giver os indtryk af, at han er fattig og træt efter krigen.

Sådan opfører han sig dog ikke. Han giver sin knap til den døve dreng og fortryder, at han ikke giver medaljen til ham også: ”-Hov, raabte Soldaten, du skulde have min Medalje”.  Gavmildheden viser et følelsesmæssigt overskud. Samtidig er han også meget opmærksom på menneskene omkring sig. Han ser det gode i faren, selvom han drikker: ”Men det var ingen daarlig Far, selv om hans Hjerte var kogt i Brændevin”.

Den gamle kone spørger på et tidspunkt soldaten, hvorfor han har sit soldatertøj på. Soldaten svarer: ”Jeg kan ikke faa det af… man kan aldrig mere faa det af”. Kommentaren kan både forstås på et bogstaveligt og overført plan:

På den ene side er soldaten iført i sin uniform, fordi han ikke har penge til nyt tøj. Han må altså gå rundt i tøjet, fordi han ikke har et andet valg. På den anden side vil han altid bære sin uniform i overført betydning, fordi han ikke kan glemme de ting, han har set som soldat. At være soldat er en del af hans identitet, som han ikke kan slippe fra. Krigen vil altid sidde i ham. Det bekræfter hans svar til pigen også. Hun spørger ”Hvem er du?”, og han svarer: ”Jeg er en Soldat”.

Pigen spørger ham, om han har gjort mennesker fortræd, og han svarer ikke. I stedet spørger han tilbage ”Kan du se, hvor Maanen skinner… den maa nylig være staaet op”. Han undviger pigens spørgsmål, og derfor virker det, som om han ville kunne svare ja. Det er næsten, som om han ikke kan bære at tænke på det og hurtigt leder opmærksomheden et andet sted hen.

Vi får i novellen indtryk af, at soldaten har traumer efter krigen. Han siger på et tidspunkt til den gamle kone: ”ja, da jeg var i Helvede, da tænkte jeg paa saadan et Kær med Bakker bagved og ikke andet”. Vi kan tolke ”Helvede” som en metafor for krigen, hvor han lå og tænkte på landskabet med bakkerne. Krigen har været så hård for ham, at den faktisk har føltes som et helvede.

Den gamle kone er hjælpsom og humoristisk

Soldaten møder den gamle kone i togkupéen. De begynder at tale sammen, efter at drengen og faren har forladt toget. Konen viser fra begyndelsen gavmildhed overfor soldaten ved at give ham et æble. Hun hjælper ham også, da han vil af toget. Hun peger på nødbremsen, og soldaten siger tak ved at kalde hende en ”Knop”. Det er et rosende udtryk for en dygtig og hjælpsom person.

Den gamle kone kommer med flere humoristiske og flirtende kommentarer til soldaten. Fx driller hun soldaten,...