Miljøbeskrivelse

Kaldes også miljøkarakteristik eller bare miljø.

Det fysiske og sociale miljø i togkupéen er kendetegnet af diversitet

Vi kan kigge på to forskellige slags miljøer, når vi analyserer miljøet i en novelle: Det fysiske miljø og det sociale miljø. Det fysiske miljø er det rumlige og geografiske sted, hvor novellen udspiller sig, fx togkupéen eller landskabet ved mergelgraven. Det sociale miljø er kendetegnet af personernes relationer, samfundets normer samt den status, som personerne har i samfundet, fx soldatens rolle som soldat.

Vi siger, at togkupéens miljø er kendetegnet af diversitet, fordi vi finder mange forskellige mennesker i kupéen. Der er den unge dreng med et handicap. Der er den ældre, men friske kone. Der er en far med et alkoholmisbrug. Der er en soldat med krigstraumer. Der er den regelrette togkonduktør og den korrupte togfører.

Vi kan tolke det sådan, at de mange forskellige typer repræsenterer samfundet. Inde i toget er der samlet en række forskellige mennesker med forskellige sociale fordele og udfordringer, ligesom der fx er i byerne.

På den måde gør miljøet det muligt at læse novellen i mere overført betydning. Vi kan læse handlingen som en kommentar på samfundets reaktion på efterkrigstiden, hvor de ældre fx sætter større pris på soldaternes tjeneste. Det ser vi, da den gamle kone skælder togføreren og togkonduktøren ud for at kræve betaling af soldaten: ”I kan ikke være det bekendt, sagde den gamle Kone, havde jeg Pengene, saa skulde jeg nok. En, som har kæmpet for Fædrelandet”.

Omvendt har systemet svært ved at sætte rigtig pris på soldatens indsats. Togføreren prøver at få soldatens medalje, og han forstår ikke, hvorfor soldaten pludselig vil af et sted, han ikke har været før. Det viser, at systemet ikke forstår de traumer, som krigen har påført soldaten. Togføreren og togkonduktøren vil have, at soldaten skal passe ind og følge ”Reglementet”, men soldaten står af toget midt under turen. Den handling viser os, at han ikke passer ind i samfundet efter krigen.

Det fysiske og sociale miljø ved mergelgraven er kendetegnet af forfald

Miljøet ved mergelgraven er både fysisk og socialt kendetegnet af forfald. Vi hører først, at soldaten har set et kær og nogle bakker, som han vil hen til. Det lyder idyllisk, men da han kommer nærmere, viser ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind