Hydrogenbindinger
- Hvad er hydrogenbinding?
- Hvad er en dipol?
- Sådan virker hydrogenbinding
- Hvad er forskellen på hydrogenbinding og dipol-dipol binding?
- Hydrogenbinding er den vigtigste intermolekylære binding
- Hydrogenbindingers betydning for smelte- og kogepunkter
- Hydrogenbindinger i DNA og i proteiner
- Hydrogen-bindinger til Biotek A eksamen
Hvad er hydrogenbinding?
Hydrogenbinding er en intermolekylær binding, som virker mellem et H-atom på ét molekyle hen til et F, O eller N-atom på et andet molekyle.
Følgende to forudsætninger skal være opfyldt for, at det er hydrogenbinding:
- Det ene molekyle skal indeholde et F, O eller N-atom.
- Det andet molekyle skal indeholde et H-atom, som er kovalent bundet til et F, O eller N-atom.
Hvad er en dipol?
Et molekyle, som indeholder en positiv ende og en negativ ende kaldes en dipol.
Vand er det klassiske eksempel på et molekyle, som kan lave hydrogenbinding. Lad os derfor se nærmere på vandmolekylet:
Vi lægger mærke til, at vand indeholder 2 kovalente bindinger.
I en kovalent binding deles to atomer om et elektronpar. Atomerne behøver dog ikke deles fuldstændig ligeligt om elektronparret. Det atom, som har den højeste elektro-negativitet, vil nemlig tiltrække elektronparret lidt mere end det andet atom. O har en elektro-negativitet på 3,5 mens H kun har en elektro-negativitet på 2,1. Dermed tiltrækker O altså elektronparret mere end H:
Da elektronparrene i de to kovalente bindinger trækkes lidt op mod O, og lidt væk fra H, bliver O-atomet svagt negativt ladet, mens H-atomerne bliver svagt positivt ladet (husk at elektroner er negative). At O-atomet er svagt negativt ladet symboliserer man med d...