[0]

Kampen for tilværelsen

Her får du hjælp til at analysere og fortolke billedet ”Kampen for tilværelsen”. Billedet er malet med olie på lærred af Christian Krohg i 1888-1889, det måler 300,7 × 226,2 cm og findes på Nasjonalmuseet i Oslo.

Billedet findes i flere forskellige udgaver, da Krohg har lavet en del skitser, før han fandt det endelige udtryk for sit billede. Vi tager udgangspunkt Nasjonalmuseets udgave.

Du får allerførst nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig i gang med dit arbejde. I analysen får du så hjælp til at beskrive motivet, samt analysere kompositionen, personer og miljø, virkemidler og symboler. Vi hjælper dig også med at fortolke og perspektivere billedet. 

Billedet indgik sammen med artiklen "Fattigliv" af Herman Bang og eventyret "Den lille pige med svovlstikkerne" af H.C. Andersen i opgaven, som handler om at skrive en reflekterende artikel om sult og fattigdom i kunsten. Analysehjælpen her kan give dig en god start på din artikel. Følg vores links, hvis du vil se analysehjælp til de to andre artikler.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

”Kampen for tilværelsen” er malet af Christian Krohg, der både er kendt som maler og forfatter fra Norge. Billedet regnes som et af hans hovedværker og et centralt maleri inden for periode, der i Danmark kaldes det moderne gennembrud.

Krohgs maleri er mere nøjagtigt et typisk eksempel på naturalismens indflydelse på kunsten. Naturalismen var inspireret af en forelæsningsrække, som den danske litterat Georg Brandes holdt ved Københavns Universitet i 1871. I forelæsningerne argumenterede Brandes for, at det var litteraturens opgave at sætte problemer under debat. Det vil sige, at litteraturen skulle engagere sig i samfundet og dets problemer. 

Selvom Brandes først og fremmest henvendte sig til forfatterne, vakte hans tanker også genklang i billedkunsten. Det er ”Kampen for tilværelsen” et tydeligt eksempel på. Maleriet sætter fokus på de vilkår, som de fattige i byerne lever under. De fattige må kæmpe mod hinanden for at få del i de almisser, som bliver delt ud fra byens fine butikker. Deres fattigdom står i skarp kontrast til de fine omgivelser i det centrale Kristiania. 

Vi fornemmer tydeligt, at billedet forsøger at vække vores sympati med de fattige. Det forsøger at tvinge os til at se, hvad mennesker på samfundets bund må udsætte sig for, hvis de vil skaffe til dagen og vejen. Krohg forsøger at få beskuerne til at engagere sig og bidrage til at forbedre de fattiges kår. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Kampen for tilværelsen

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.