Her får du hjælp til at analysere og fortolke reportagen “Fattigliv” fra essaysamlingen Herhjemme og derude. Reportagen er skrevet af Herman Bang i 1880 og oprindeligt udgivet i avisen Nationaltidende med titlen “Nogle Fattigbesøg før Jul”.
I lærebøger og skriftlige opgaver bliver teksten af og til anvendt i kortere uddrag. Her tager vi udgangspunkt i hele teksten, men har særligt haft fokus på de dele, som oftest bliver brugt i uddragene.
Fortælleren benytter sig også af bagudsyn
Medsynet fylder mest i ”Fattigliv”, men jegfortælleren benytter sig også af bagudsyn. Det gør han bl.a., når han ser tilbage på oplevelserne, reflekterer over dem og formulerer sin holdning til dem. Det sker bl.a. her:
Hvad vi så på hin vandring, kan jeg ikke male; men er der i mine ord blot en understrøm af forfærdelig medlidenhed, en understrøm, som har gjort mig fattig på billeder, fattig på lignelser, fattig på farver til at male de farveløse – da forstår man af min mangel på evne, at hvad vi så, var forfærdeligt. Og forstår man det, så vid, at denne elendighed rummes i et ord: Sult – og mæt for en eneste dag disse mennesker, som råber på brød.
Her ser jegfortælleren tilbage og reflekterer over, hvordan oplevelserne har påvirket ham. Han er så rystet, at han siden har haft svært ved at finde ord, der er dækkende for den elendighed han har set.
Han opsummerer også den lektie, han har lært af sin tur blandt de fattige: Sulten er deres største lidelse, og man bør forsøge at mætte dem, hvis man har ressourcerne.
Jegfortælleren bruger altså bagudsyn, når han vil overbevise læserne om, at den passende reaktion på reportagen er at hjælpe de fattige, hvis man kan.
