På de næste sider får du hjælp til at analysere “Jernbanen”. Rejsebeskrivelsen er skrevet af H.C. Andersen og udkom i 1842 som en del af værket En Digters Bazar.
Hvis du vil have hjælp til at arbejde med analysen på egen hånd, kan du bruge vores guide til novelleanalyse. Den giver dig en systematisk gennemgang med grundige forklaringer af alt det, du bør være opmærksom på i din analyse:
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Andersens beskrivelse af sit møde med banegården i Magdeburg er hektisk og overvældende. Han er i forvejen lidt nervøs over at skulle ud på sin første togrejse, og han er allerede udmattet ovenpå en lang tur i diligencen. Derfor er det voldsomt for ham at opleve travlheden og larmen, da han træder ind på stationen:
[…] og nu denne Damp og denne Susen i Forening med Trængselen for at faae Plads, denne Stank af Tælle, Maskinernes taktmæssige Gang og den udladte Damps Piben og Snøften forstærkede Indtrykket, og er man her, som sagt, for første Gang, da tænker man paa at vælte, brække Arme og Been, springe i Luften eller knuses ved at støde sammen med en anden Vognrække; men jeg troer, at det kun er første Gang, man tænker derpaa.
Den lange, åndeløst opremsende sætning formilder den hektiske stemning, som banegårdens travlhed sætter Andersen i. Til slut i citatet indskyder han dog, at det nok bare er et spørgsmål om tilvænning. Det hele virker overvældende, fordi det er første gang, han oplever det. Allerede næste gang vil han føle sig mere tryg ved det hele.
Overvældelsen er da også iblandet begejstring. Det ser vi bl.a. ved, at Andersen kalder jernbaneskinnerne for ”Trolddoms-Baand”. Jernbanen virker nærmest magisk på Andersen.
