Fortælleteknik

Andersen er tekstens jegfortæller

”Jernbanen” er fortalt af en jegfortæller. Nærmere bestemt er det H.C. Andersen, som både er tekstens forfatter og fortæller. I skønlitteratur skelner vi altid skarpt mellem forfatteren og fortælleren, men den samme skarpe skelnen giver ikke mening i nonfiktionen. ”Jernbanen” er nemlig en rejseberetning, hvor Andersen fortæller om sine egne erfaringer. 

Det subjektive perspektiv spiller en stor rolle for fremstillingen af jernbanen. Andersen beskriver i et sanseligt, detaljemættet sprog, hvordan togets fart får ham til at sanse verden på helt nye måder:

De almindeligt kjørende, som man seer paa sideveiene, synes at holde stille. Hestene foran Vognene løfte fødderne, men de synes at sætte dem igjen paa samme Sted, og saa ere vi dem forbi.

Han giver også udtryk for sine subjektive holdninger t...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind