I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke rejsebeskrivelsen “Jernbanen”. Rejsebeskrivelsen er skrevet af H.C. Andersen og er et uddrag af den længere rejsebeskrivelse i En Digters Bazar fra 1842.
I teksten beskriver H.C. Andersen sit første møde med en jernbane. Turen på seks timer mellem Magdeburg og Dresden i Tyskland bliver en åbenbaring for Andersen, der bliver ubetinget begejstret for den nye rejseform.
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
”Jernbanen” er en rejsebeskrivelse af H.C. Andersen. Teksten er et uddrag fra bogen En Digters Bazar.
I indledningen går Andersen pædagogisk til værks, da han forklarer sine læsere, hvordan en jernbane ser ud. Han sammenligner jernbanen med den mere velkendte landevej, så læsere, der aldrig har set en jernbane, kan danne sig et indtryk.
Herefter fortæller Andersen om sin første erfaring med jernbanen. Han træder ind på banegården i Magdeburg med en vis nervøsitet, udmattet efter en lang, ubekvem rejse i diligence.
Først er han overvældet over de mange mennesker, dampen og støjen, der fylder jernbanen. Han bryder sig heller ikke om lyden af fløjten, der markerer, at toget sætter i gang. Han sammenligner den med lyden af et svin, der skriger, idet det får skåret halsen over. Men så snart, toget sætter i fart, er han tryllebundet.
Han beskriver henført, hvor behagelig denne nye rejseform er, i hvert fald for folk som ham, der rejser på første klasse. Særligt er han fascineret af farten, som får ham til at sanse verden udenfor togvognen på en helt ny måde. Han føler sig nærmest almægtig.
I slutningen reflekterer han over, hvordan denne nye rejseform kan forstås. Han hylder den menneskelige forstand, som har frembragt maskinen, der driver toget frem gennem landskabet i rekordfart.
Andre har ment, at den moderne teknologi, som toget er et eksempel på, er fremmedgørende og berøver verden for poesi. Andersen er helt uenig. For ham har togrejsen været en åbenbaring, som har ladet ham erkende verden på en ny og dybere måde.
