Fortælleteknik

“Bonde-Idyl” fortælles af en alvidende fortæller, som giver os et overblik over personerne og miljøet. Fortælleren er en tredjepersonsfortæller, og det lokker os til at tro, at fortælleren er objektiv, selvom det ikke er tilfældet. Fortællestilen er nemlig ironisk. Mellem linjerne giver fortælleren sine meninger, holdninger og sin sympati til kende. Fortælleteknikken medvirker til, at vi får en kritisk holdning til miljøets sociale ulighed. Synsvinklen i “Bonde-Idyl” er kombineret indre og ydre. Den indre synsvinkel veksler desuden mellem novellens personer. Den kombinerede synsvinkel bevirker, at vi både får det store overblik, men også kan identificere os med novellens enkelte personer.

Fortælleren er en alvidende tredjepersonsfortæller

Fortælleren i “Bonde-Idyl” er en tredjepersonsfortæller. Fortælleren optræder ikke som et ‘jeg’ i historien. Fortælleren beskriver i stedet personerne ved navn, eller ved at sige ‘de’, ‘dem’, ‘han’ eller ‘hun’: “"Ja," svarede Olav kort, tog Huen fra et Søm paa Dørstolpen og ranglede ud med en ligegyldig Fløjten. Inde i Stalden kom han lige bag paa Ane”.

Vi kan betegne fortælleren i “Bonde-Idyl” som alvidende, fordi fortælleren har overblik over alle novellens personer og kender til deres baggrundshistorier og deres ry på egnen: 

Ane var en lille Tyksak paa 18 Aar, som Karlene aldrig kunde lade være i Fred, – en Husmandstøs nedefra "Aahusene", der altid saa' saa forkuet, forpjusket og snavset ud, at alle mente at kunne behandle hende, som de helst vilde, og over for hvem egentlig ingen følte Samvittighedsnag, hvor meget hun end værgede sig. 

Fortælleren viser et overblik over forholdene på egnen; fortælleren ved, at alle mændene på egnen mener, at de kan behandle Ane, som de vil. Den samme indsigt har fortælleren, når det gælder Mathias og Mads Monsen: “en vis Mathias – et sølle Skrog af et Mandfolk, som benyttedes af Bønderne til al Slags Slæb og Sjovearbejde nede i de mudrede Mosegrøfter” og “Mads Monsen, der havde Ord for at vise faderlig Interesse for alle Byens Smaafolk”. Fortælleren kan fx også berette om, at Maren An’s når hjem til sin hytte, dvs. fortælleren ved mere end novellens personer: “Han saa' efter hende, idet hun forsvandt i Taagen. Hun maatte endnu en Gang standse paa Vejen for at puste; men naaede dog omsider hjem til sin Hytte blandt "Aahusene"”.

Virkning

Fortælleren i “Bonde-Idyl” er en alvidende tredjepersonsfortæller....