Miljøbeskrivelse
Kaldes også miljøkarakteristik eller bare miljø.
Novellen skildrer landmiljøet i slutningen af 1800-tallet og har fokus på miljøets store klasseforskelle mellem de rige bønder og de fattige arbejdere. Novellen forholder sig kritisk til miljøet. Novellen skildrer den sociale ulighed ved at opstille store kontraster mellem bøndernes og arbejdernes miljø - og den gør det på en måde, så vi som læsere ikke kan undgå at bemærke det uretfærdige og absurde i klasseforskellene.
Fysisk miljø: Stor forskel på bønders og arbejderes fysiske rammer
“Bonde-Idyl” beskriver landmiljøet i slutningen af 1800-tallet. Novellen fremstiller, hvordan landmiljøet er fysisk opdelt i gårdene og Aahusene. Bønderne holder til på gårdene og arbejderne bor i Aahusene.
Aahusene beskrives som en “kummerlig, lergraa Række, omgivne af det store, sumpede Mosekær, hvori Aaen tabte sig”, mens byens 10-12 gårde “laa højere oppe, hyggelig i Lunet af de store, pløjede Bakker, der strakte sig op imod Skoven”. Aahusene ligger lavt, mens gårdene ligger højt. Aahusene er omgivet af et stort, sumpet mosekær, mens gårdene ligger hyggeligt i ly blandt bakker og skov - “gjemt hen i en idyllisk Ensomhed, borte fra alfar Vej, med dyb, lykkelig Fred”. Bøndernes fysiske miljø beskrives med positive tillægsord: “hyggelig”, “idyllisk”, “lykkelig”, mens arbejdernes fysiske omgivelser beskrives med negative: “kummerlig”, “sumpede”.
Vi ser altså en tydelig kontrast mellem bøndernes og arbejdernes fysiske rammer: bønderne lever i idylliske omgivelser, mens arbejderne lever i sumpen.
Socialt miljø: Stor ulighed mellem bønder og arbejdere
Kontrasten mellem bøndernes og arbejdernes fysiske rammer spejler den store sociale ulighed, der er i novellens sociale miljø. Gennem hele novellen optræder kontraster, der skildrer klasseforskellen på de rige bønder og de fattige arbejdere.
I begyndelsen af novellen tegner novellen et billede af bondefamiliens idylliske og trygge miljø. Bonden sidder inden døre og dovner den, mens husmanden arbejder hårdt: “i denne lange, trygge Vintersøvn, som intet forstyrrer, men som forsødes ved den fornøjelige Lyd af Husmandens travle Plejl paa Logulvet”. Her ser vi en kontrast mellem bonde og arbejder - bonden kan sidde i sin lænestol, mens arbejderne må ...
