Personkarakteristik

“Bonde-Idyl”s persongalleri er relativt stort i forhold til typiske noveller. Vi fokuserer på de personer, der fylder mest i novellen: Mads Monsen, Ane, Olav, Mathias og Skolelærer Pedersen. Novellens personer er stereotype og bliver på den måde repræsentanter for nogle samfundsgrupper. Den stereotype fremstilling er medvirkende til at understrege den store klasseforskel mellem rig og fattig.

Mads Monsen har et godt omdømme, som han dog ikke helt lever op til

Mads Monsen bliver præsenteret som “Rige Mads Monsen”, og dermed ved vi, at han tilhører den velhavende del af landsbyen. Monsen er gårdejer og far til bonden Olav. Monsens udseende fortæller os også, at han er velhavende:

Rige Mads Monsen var en anseelig Mand paa et Par solide Ben og med en stor Vom, der dog ikke generede ham i Gangen. I hans store, kjødfulde, glat barberede Ansigt svømmede et Par smaa, brune Øjne, der næsten altid var i Bevægelse. Selve Ansigtet derimod var temmelig stillestaaende; og om hans røde, svulmende Mund, der altid var ligesom fugtet af Fedt, bredte der sig et Udtryk af roligt Velvære. Op over den lave Pande buskede der sig et tæt, graat, smaakrøllet Haar, der voxede ham langt ned i Nakken og langt frem over Ørerne i to smaa buttede Bakkenbarter. Han var i Uldskjorteærmer og Plydses Vest, der – trods hans Omfang – dog var alt for rummelig. Paa Fødderne havde han Træsko med Læderkapper; men Hovedet var bart; thi han holdt endnu Hatten i Haanden.

Monsens store mave vidner om, at han spiser godt, hvilket fedtet om munden også henviser til. Han er iført uldskjorte og plydsvest, træsko med læderkapper og hat. Alle dele er på sin tid dyre beklædningsgenstande, der udstråler, at Monsen ikke mangler penge. Om hans mund breder sig desuden “et Udtryk af roligt velvære”, dvs. hans udseende udstråler, at han er en veltilfreds mand.

Fortælleren beretter om, at Monsen var en mand, “der havde Ord for at vise faderlig Interesse for alle Byens Smaafolk” og som “altid var venlig over for Smaafolk”. Monsen anses altså af egnens folk for én, der bekymrer sig meget om de fattige, og som altid er venlig over for dem. Men ser vi på Monsens sprogbrug og handlemåde, så stemmer det ikke helt overens med det ry, han har. Flere steder i novellen får vi et indtryk af, at Mads Monsen ikke hjælper de fattige af et godt hjerte, men alene for at bibeholde sit gode ry. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at hans såkaldte “faderlige Interesse” virker meget overfladisk.

Flere steder i novellen hører vi Monsen tale med byens fattige om deres problemer. I alle tilfælde slår han problemerne hen, fejer dem ind under gulvtæppet, oft...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind