Fortolkning og tema

”Forvandlingen” er både sær, dragende, foruroligende, sørgelig, uhyggelig og morsom. Og det er en fortælling, der åbner sig på vid gab for fortolkninger i alle mulige retninger. Derfor ændrer tekstens tema og budskab sig også, alt efter hvilken fortolkning man lægger ned over den. I det følgende ser vi nærmere på nogle af fortolkningsmulighederne.

Fortællingen som allegori over det moderne menneske

”Forvandlingen” er en fortælling, hvor man kan oversætte alt det, der sker, til noget andet. Det hele er et billede på noget andet. Problemer er, at når man begynder at oversætte og udlægger det hele som noget andet, så er der alligevel løse ender. Det går ikke helt op.

Fortolkningen er afhængig af, hvilke interesser man kommer med som læser. Og hvordan man lige får identificeret sig med Gregor. 

En enkel udlægning er at se ham som et billede på en ung mand, som i den grad har gjort sin pligt, og så bliver det lige pludselig bare for meget for ham. Han mister sin civiliserede menneskelighed og overtages af primitive dyriske impulser.

Her bliver forvandlingen til et kryb et billede på, at han begynder at opføre sig dårligt og bliver ulidelig at være omkring for familien og andre. I en grad så de til sidst bliver nødt til at skille sig af med ham, inden han fange...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind