Fortælleteknik

Fortælleren er oftest bundet til Gregor

”Forvandlingen” har en tredjepersonsfortæller, som vi fornemmer er alvidende og har overblik over handlingen og de forskellige personer. Fortælleren er dog mest bundet til Gregor. 

Fortælleren er solidarisk med Gregor og forvandlingen. Han beskriver inde fra Gregor, hvordan det føles at være blevet forvandlet til et kryb, og de nye former for sansninger, hovedpersonen oplever.

Denne fortælleteknik gør, at man som læser ikke sætter spørgsmålstegn ved præmissen, selvom den er så absurd: Præmissen for teksten er, at en ung mand bliver forvandlet til et kryb, og så ligger konflikten et andet sted. Vi behøver ikke at diskutere, om det er urealistisk eller ej. Det skyldes fortællepositionen, som er så tæt på Gregors bevidsthed.

Fortælleren blander sig ikke som sådan. Der er ingen fortællerkommentarer om, at det er mærkeligt, eller at det er helt forkert. Fordi synsvinklen ligger hos Gr...