Personer

Her får du hjælp til at karakterisere de vigtigste personer i Kafkas "Forvandlingen":

Her kan du læse et uddrag fra personkarakteristikkerne:

Med Gregor ude af billede som familiens hovedforsøger, er forældrene nødt til at forlade deres magelige pensionisttilværelse. Både moren og faren får jobs: Moren syr fint undertøj for en modebutik, og faren bliver bankbud med fin uniform. Der sker også en stor forvandling med ham:

Den samme mand, som lå træt begravet i sin seng, når Gregor tidligere var taget ud på en forretningsrejse, som om aftnerne ved hans hjemkomst havde modtaget ham i slåbrok i lænestolen, slet ikke rigtig havde været istand til at stå op, men som tegn på glæde bare havde løftet sine arme […] [Han gik nu] hel strunk, klædt i en stram blå uniform med guldknapper, som bankbudene går med; over jakkens høje, stive krave svulmede hans kraftige dobbelthage; under de buskede øjenbryn lyste blikket fra hans sorte øjne dristigt og vågent; hans ellers forpjuskede hvide hår var redt, og han havde en pinlig lige, lysende frisørskilning.

Som så mange andre steder i fortællingen er der noget symbolsk på spil, så detaljer kommer til at kendetegne personerne. 

Man kan sige, at Gregors forvandling på flere måder giver faren mulighed for at genvinde sin autoritet i familien. I første del jager han krybet Gregor tilbage på værelset med en stok, et klassisk symbol på faderlig autoritet. 

I anden del kommer faren tilbage på arbejdsmarkedet og får sin uniform, et andet autoritetssymbol. Før var det Gregor, der havde uniformen, symbolsk og reelt (jf. billedet af ham som løjtnant). Og hvor det før var Gregor, der arbejdede og havde succes, genvinder faren efter Gregors forvandling sin ungdommelige potens og magt i familien.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind