Perspektivering

Forrådt stammer fra en litteraturhistorisk opbrudstid

Forrådt blev udgivet i 1892. Det var en tid for litteraturhistoriske opbrud. I en del år havde det moderne gennembrud og realismen været dominerende, men i 1800-tallets sidste årti dukkede andre strømninger op, særligt symbolismen, der kombinerede indsigterne fra det moderne gennembrud med et højtideligt symbolsprog. Det vil sige et sprog, hvor mange af udtrykkene havde flere betydninger og ikke bare én konkret betydning.

Amalie Skram er kendt for at være del af naturalismen, som var en strømning, der var del af det moderne gennembrud. Forrådt er også et eksempel på en naturalistisk roman, som vi forklarer i næste afsnit, men der er samtidig lagt rigtig meget vægt på billedsproget og symbolske betydninger, som vi forklaret i analysen af romanens symbolik. Dermed har romanen også visse symbolistiske træk. 

Det er dog vigtigt at understrege, at hverken forfatteren Amalie Skram eller romanen Forrådt normalt kædes sammen med symbolismen. Tværtimod opfattes både forfatteren og denne roman typisk som del af det moderne gennembrud. Det er da også åbenlyst, at romanen sætter problemer til debat, sådan som litteraturen fra det moderne gennembrud typisk gør. 

Forrådt peger på uligheden mellem kønnene som et kolossalt problem, både for kvinder og mænd. På den måde passer romanen rigtig godt ind i tendensen fra det moderne gennembrud, samtidig med at den har et symbolsk præg, der peger lidt i retning af symbolismen. 

Bogen er et godt eksempel

...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind