Kapitel III-V

Kapitel III (3)

I begyndelsen af kapitel 3 er der gået et godt stykke tid siden brylluppet. Riber og Ory har bosat sig midlertidigt på et pensionat i London, mens Riber skal ordne en masse ting med skibet, der ligger i havn i London. Ory sidder inde på et mørkt værelse det meste af dagen, mens Riber passer sit arbejde og går på bar med forretningsforbindelser og ind imellem også med prostituerede kvinder.

Ory kan ikke fordrage tilværelsen på det lille, mørke værelse. Den engelske værtinde på pensionatet bryder hun sig ikke om, og hendes eneste mulighed for at komme udenfor i dagtimerne er, hvis hun følges med en ung svensk mand, men ham kan hun heller ikke lide. Derfor bliver hun typisk hjemme på værelset. I slutningen af 1800-tallet var det ikke så let for en ung, gift kvinde at gå alene ud i en storby som London, da samfundet var præget af kvindefjendske idealer. Kvinder skulle ledsages, hvis de ville vise sig i det offentlige rum, med mindre de var fra de lavere klasser eller var fx prostituerede.

Riber er vred på Ory over, at hun bare bliver på pensionatet hele dagen. Han omtaler det som hendes “martyrium”. Det vil sige, at hun i hans øjne gennemgår en lidelse for at vise omverdenen, hvor dårligt han behandler hende. I et brev hjem til sine slægtninge har hun givet dem indtryk af, at pensionatet er ubehageligt og under hendes værdighed. Det har Riber opsnuset, og nu er han meget vred på Ory. 

Riber er vred på Ory over, at hun ikke er, som han ønsker det

Ribers vrede kulminerer den aften, hvor vi følger de to, mens de spiser middag på pensionatet. Riber siger blandt andet, at han aldrig skulle have giftet sig. Han lader Ory forstå, at hun er utaknemmelig og ikke opfører sig passende for en ung hustru. 

Desuden er Riber træt af, at hun kalder ham ved hans efternavn, Riber, og ikke bruger det mere personlige f...