Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR". Digtet er skrevet af Yahya Hassan (1995-2020) og udkom i 2013 i digtsamlingen YAHYA HASSAN.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til digtanalyse:

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et kort uddrag af vores analyse af digtets titel:

Titlen fortæller, at jeget står til evig fordømmelse for sit vrede oprør

Titlen er i anførselstegn: “DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR”. Det vil sige, at det er et citat og ikke noget, digtets jeg siger. Måske er det en af jegets “INDOKTRINEREDE” søskende, der siger det; måske er det en person fra det indvandrermiljø, som Yahya Hassan gør oprør mod i digtet. Her kan man også kalde andre for sin “BROR”, selvom man ikke er i familie. Pointen er netop, at alle i dette miljø er som en familie. I Yahya Hassans optik er de blot som en ulykkelig og dysfunktionel familie. 

Ifølge titlen er det et “DU”, der kommer i helvede. Det er oplagt at tolke dette “DU” som Yahya Hassan. Det er oplagt, fordi hans digt er et meget vredt opgør med hans egen familie og kultur, som kalder på et mindst lige så hadefuldt svar. 

Jeget fordømmer altså sin egen kultur, der omvendt fordømmen ham. Han bliver endda dømt til at komme i helvede. Det er en form for evig fordømmelse, han bliver udsat for, fordi hans digt overtræder alle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige i det religiøse og snæversynede indvandrermiljø, som digtet beskriver. Alene hans had til koranen må være nok til at folk i miljøet svaret igen ved at fordømme Yahya Hassan.

 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind