Personer og miljø

Der nævnes en række forskellige personer i “DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR”. Digtets hovedpersonen er jegfortælleren, der præsenterer sig selv som Yahya Hassan. Det er hans perspektiv, der præger hele digtet, også beskrivelserne af hans forældre, der spiller en stor rolle. De øvrige personer er primært beskrevet som repræsentanter for digtets miljø, som Yahya Hassan forholder sig meget kritisk til. 

Jeget / Yahya Hassan

Digtets jegfortæller præsenterer sig selv som Yahya Hassan. Det er også navnet på forfatteren til digtet, ligesom YAHYA HASSAN er titlen på den digtsamling, som “DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR” stammer fra. Det lader med andre ord til, at jeget i digtet er identisk med digtets forfatter.

Digtets jeg beskriver sig selv som et paradoks

Digtets starter med, at Yahya Hassan præsenterer sig selv. Det sker på en lidt gådefuld måde:

SELV HAR JEG SKABT DET UFORSKYLDTE
MIT NAVN ER YAHYA HASSAN
OG MINE FORÆLDRE VILLE ØNSKE JEG VAR UFØDT

Det uforskyldte er noget, man ikke selv er skyld i eller ikke selv har gjort sig fortjent til. Yahya Hassan skriver dog netop, at han har skabt det uforskyldte. Det virker som et paradoks, altså en form for selvmodsigelse. Hvordan kan man være årsag til noget og samtidig uden skyld i det? 

Yahya Hassans paradoksale beskrivelse af sig selv Yahya Hassan kunne tyde på, at han er i splid med sig selv. Det hænger godt sammen med pointen i verslinje 3, hvor vi får at vide, at selve Yahya Hassans eksistens er paradoksal. Yahya Hassan præsenterer sig selv som et uønsket barn og dermed en person, der ikke skulle have været født. 

På den måde præsenterer han sig som et omvandrende paradoks. Han skulle ikke have eksisteret, men nu eksisterer han i meget høj grad. I hvert fald er han fuld af følelser og tanker og med et stærkt behov for at komme til orde og blive hørt. Det er dét, han gør i digtet, hvor han bruger store bogstaver for at være sikker på ikke at blive overset. 

Jeget beskrives gennem dét, han lægger afstand til

Gennem hele digtet virker forældrenes ønske som en voldsom provokation for jeget. Han kan ikke acceptere, at de ville ø...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind