Argumentation og appelformer
Her kan du læse om, hvordan dokumentarfilm kan anvende argumentation og appelformer til at overbevise modtagerne. Analyse af argumentation og appelformer er især relevant, hvis du arbejder med en dokumentarfilm, som gerne vil overbevise modtagerne om noget.
Argumentation
Argumentation handler om måden, dokumentarfilmen taler om emnet på. Her kan det især være relevant at undersøge, hvilke belæg dokumentarfilmen præsenterer for sine påstande, og hvorvidt der er tilstrækkelig forbindelse mellem belæg og påstand (= hjemmel).
Det er dog sjældent, at en dokumentarfilm præsenterer sine argumenter på en helt tydelig måde, så ofte vil det kræve lidt undersøgelse at vurdere, hvilke belæg som egentlig bliver brugt til at understøtte hvilke påstande. Det kan også være relevant at overveje, om påstande og belæg bliver præsenteret direkte af filmens afsender, eller om det er interviewpersoner eller andre medvirkende, som bliver talerør for filmens argumentation.
Derudover kan du undersøge, om dokumentaren anvender argumentationskneb, som kan være skadelige for dens troværdighed. Bruger den fx et ad hominem-argument, hvor...