Komposition
Komposition dækker over, hvordan dokumentaren er bygget op. Dokumentarfilm kan være bygget op på mange forskellige måder, så det varierer, hvad der er relevant at komme ind på under dette punkt i analysen.
Lineær komposition
Nogle dokumentarer præsenterer deres emne ud fra en lineær kronologi, hvor begivenhederne dækkes i dén rækkefølge, som de skete. En dokumentar med lineær komposition er typisk let at følge med i, fordi modtagerne hurtigt kan orientere sig ift. hvilken del af forløbet der bliver præsenteret hvornår.
Testamentet af Christian Sønderby Jepsen er et eksempel på en dokumentarfilm med lineær komposition, fordi filmen følger tidsforløbet i en arvesag kronologisk.
Fragmenteret komposition
Du kan også møde dokumentarer med spring i tid. Fx kan filmen starte med at se, hvordan en sag bliver afsluttet, og dernæst springer filmen så tilbage og undersø...