Dokumentaranalyse i Dansk

Introduktion

Analyse af dokumentarer en vigtig del af arbejdet med medier i danskfaget, så du vil helt sikkert komme til at møde genren i undervisningen. 

Der kan dog være forskel på, hvordan jeres lærer bruger den enkelte dokumentar i undervisningen. En dokumentar, som primært bliver brugt til at give baggrundsinformation om et emne, vil det fx ikke nødvendigvis være relevant at analysere. I dansktimerne vil du typisk skulle analysere dokumentarer, som lægger en særlig vinkel på deres emne, eller som anvender virkemidler på en særlig interessant måde.  

Dokumentarer indgår ofte i skriftlig eksamen i Dansk

Du vil ofte møde uddrag fra dokumentarfilm og -serier i de skriftlige eksamensopgaver. 

STX og HF kan du fx møde analyserende artikler, som beder dig om at analysere uddrag fra dokumentarfilm - enten for sig selv eller i sammenhæng med kilder i andre genrer. Du kan også komme ud for, at du i en debatterende eller reflekterende artikel bliver bedt om at forholde dig til en aktuel samfundsdebat, som har relation til dokumentarfilm. Det kunne fx være en opgave, hvor du skal debattere, om dokumentarfilms brug af iscenesættelse har taget overhånd.

HHX og HTX kan du ligeledes møde uddrag fra dokumentarfilm, typisk i sammenhæng med opgavegenren analyse og vurdering. I denne genre bliver du først bedt om at analysere og derefter om fx at vurdere dokumentarfilmens gennemslagskraft. Der kan også indgå et krav om diskussion i disse opgavetyper. 

Du kan også trække dokumentarer til mundtlig eksamen i Dansk

Du kan også få brug for dokumentaranalyse til mundtlig eksamen i Dansk. Hvis der indgår dokumentarfilm i undervisningsbeskrivelsen for jeres hold, skal du kunne perspektivere din eksamenstekst til filmene fra undervisningen, hvis det er relevant.

Du kan dog også komme ud for direkte at trække et uddrag af en dokumentar som eksamenstekst. Det er derfor også vigtigt at sætte dig godt ind i begreberne til dokumentaranalyse, når du forbereder dig på mundtlig eksamen - især hvis I har haft meget fokus på den...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind