Sprog

I “Den største sorg” er der flere sproglige virkemidler, som vi især kan fremhæve. Vi vil kigge på, hvordan sprogets evne til at beskrive og forstå omverden er afgørende for hovedpersonen i novellen. Vi vil også komme ind på, hvordan novellen bruger billedsprog til at personificere sorgen og kampen mod den. Endelig kigger vi på betydningen af Ruth Neuwards navn og novellens sproglige stilleje. 

Ruth opfatter verden i meningsløse begreber

Ruth Neuward opfatter i begyndelsen af novellen både “sorgen” og hele sin omverden som begreber. Citatet herunder beskriver, hvordan naturen er under Ruth Neuwards morgentur:

Kilometer efter kilometer travede Ruth Neuward gennem plantagen og ud ad asfaltvejen over markerne, mens solen stod op og skinnede gennem dugvådt flyvende sommer og gjorde lærkerne balstyrige, så de prøvede at flyve helt ud til grænsen af himmelrummet og måske bryde igennem det. Hun registrerede det alt sammen, men som begreber: lærke, flyvende sommer, dug, sol, himmel, asfalt, barnevogn, barn, lyd, fødder, rytme – og sorgen forlod hende ikke et øjeblik.

Det interessante i citatet er, at Ruth Neuward ikke er fuldstændigt tilstede i en sanselig omverden. Hun oplever verden i begreber, dermed har hun fjernet sig fra en umiddelbar oplevelse. Denne fjernhed fra verden kobles til sidst i citatet til sorgen. Det er faktisk først i novellens afgørende vendepunkt, at hun igen kommer reelt i kontakt med sin omverden og kan opleve den sanseligt igen:

Men pludselig væltede en ny sætning ned i hende, og hun standsede barnevognen og gav sig til at jamre. Det var på toppen af en bakke, og til alle sider var udsigten forbløffende. Det lå der alt sammen: fjorden til højre, havet ligefor og til venstre, landet på den anden side, længere ude på begge sider flere fjorde og vige, nærpå marker, som begyndte at modnes, korn, høstet hø og skoven i grønne bælter med vinden igennem, en sagte raslen som brændende papir.

I citatet fortælles, at hun stopper for at “jamre”. Ordet betyder, at man afgiver høje klagelyde. I dette tilfælde kommer det af Ruths sorg. Herefter får vi en anden beskrivelse af omverdenen end før, som er meget mere præget af tilstedeværelse og sanselighed. Hun forbløffes over udsigten, ser den begyndende modning i marken og hører vindens raslen. Det vil med andre ord sige, at hun har en direkte og sanselig reaktion på omverdenen.

Virkning

De to forskellige måder at opleve verden på, begrebslig og sanselig, fungerer som et afspejling af Ruth Neuwards indre følelsesl...