Personkarakteristik

Novellen “Den største sorg” er kendetegnet ved at følge en indre monolog hos sin hovedperson, Ruth Neuward. Vi ser nærmere på hendes tanker, og hvordan de kan være med til at karakterisere hende som person. Novellens handling er båret af Ruth Neuwards oplevelse af verden og hendes indre monolog.

Ruth Neuward sørger over mandens død

Hele novellen bliver set fra Ruth Neuwards perspektiv. Det anslås allerede fra starten, hvor vi får at vide, at Ruth Neuward oplever sorgen:

Hun drejede barnevognen rundt om hjørnet ved mindestenen og satte farten op, så den normale marchrytme blev genoprettet og den knirkende lyd fra hjulene under stellet lød som en jævn syngen. Det hun oplevede nu var sorgen.

Den barnevogn, som Ruth Neuward går med i citatet, rummer hendes barnebarn, så heraf kan vi slutte, at Ruth er en ældre kvinde. Det fremgår ikke præcist, hvad hun sørger over. Men lidt senere i novellen antydes det, at Ruth Neuward har mistet sin mand:

(...) Hun kom i skole. Hun havde evner. Hun blev student. Hun studerede. Hun fik eksamen. Hun fik en uddannelse. Hun blev til noget. Hun blev gift. En plejl ramte hende under brystbenet, og hun bøjede sig ind over barnevognshåndtaget og prøvede at trække vejret, mens hun automatisk satte farten op. Dér, lige netop dér, ramte sorgen hende, lidt midt i hjertekulen.

I citatet tænker Ruth Neuward tilbage på begivenhederne i sit liv, men stopper tankerækken, da hun kommer til, at hun er blevet gift. Lige da hun kommer til det, bliver hun ramt af smerte, som hun også føler fysisk, idet den får hende til at bøje sig sammen over barnevognshåndtaget.

Det står også klart senere, at det er mandens død, da Ruth kommer til at tænke på et citat fra Blichers “Hosekræmmeren”: “Den største sorg i verden her / er dog at miste den man har kær”. Et citat, som netop fortæller os om at miste én, man har elsket.

Vi hører også, at Ruth er gået ud med barnevognen, fordi hun ikke kunne sove: “Hun rejste sig fra sengen før daggry og havde ikke lukket et øje hele natte...