Komposition

Novellen har både et ydre cirkulært og indre lineært handlingsforløb

“Den største sorg” har et cirkulært handlingsforløb, som er struktureret over den tur, som Ruth går med barnevognen. Der er ingen egentlige tidsangivelser, men vi kan antage, at handlingen udspiller sig over nogle få timer, fra Ruth går hjemmefra før daggry, til hun vender hjem et stykke tid efter solopgang. Vi får i hvert fald at vide, at hun er gået adskillige kilometer.  

Novellen har også et indre handlingsforløb, som afspejler Ruths forsøg på at håndtere sin sorg. Det indre handlingsforløb er lineært, idet der sker en afgørende forandring i hende i løbet af turen. Handlingsforløbet viser en indre kamp i Ruth. Til at begynde med ønsker hun at slippe for at mærke sorgen:

Men nu oplevede hun den, ligesom hun havde oplevet glæden og henrykkelsen og forelskelsen og spændingen og kedsomheden og længslen. Ruth Neuward gik under sorgen med en barnevogn foran sig, og den ville ikke forlade hende.

Problemet med sorgen er, at den kommer til udtryk i smerte, som da hun kommer til at tænke på sit ægteskab:

Dér, lige netop dér, ramte sorgen hende, lidt midt i hjertekulen, og det var ikke, fordi den havde været borte, den var der hele tiden, men ind imellem tog den sig sammen og blev konkret – som et slag.

Ruth prøver at holde den smertefulde følelse på afstand ved at holde sig igang - “sorgterapien”, som hun kalder det: “...sorgterapien, der omfattede gang, rytme og fremadrettethed…”  I løbet af morgenturen tænker Ruth sin...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind