Resumé og ordforklaringer

Resumé 

I “Den største sorg” af Klaus Rifbjerg tages læseren med på en gåtur en tidlig morgen. Vi følger Ruth Neuward, mens hun går og tænker over den sorg, som hun er i.

Hun har ikke kunnet sove om natten og er stået op før daggry.  Hun har taget sit sovende barnebarn med sig i en barnevogn og har gået flere kilometer gennem plantagen og langs markerne. Undervejs på turen registrerer hun naturen omkring sig som begreber i sproget, men ikke som konkret og sanselig natur.

Hun tænker tilbage på de vigtige begivenheder i sit liv. Her bliver det antydet, at hendes mand er død. Hun føler en smerte i hjertet, da hun tænker på, at hun blev gift. Hun overvejer, om hun skal stoppe op for at sætte sig ned at græde. Hun vælger at fortsætte, fordi hun mener, at det er bedst at bekæmpe sorgen ved at holde sig i gang.

Ruth tænker over, at livet er uretfærdigt. Ingen bryder sig om at blive født, og selvom livet tilbyder gode ting, så vil det hele til sidst blive taget fra én, tænker Ruth. Hun tænker også på, hvordan kunsten har beskrevet sorgen.  

Herefter tænker hun på ord og udtryk, folk normalt bruger i forbindelse med dødsfald. Hun når frem til, at hverken de ord, kunstens æstetiske udlægninger af ulykker eller historiens mange menneskelige lidelser kan udtrykke sorgen for hende.

På den måde får hun tømt sig for overvejelserne og står tilbage med “en stor vrælen”. Men hun begynder ikke at græde, før en ny sætning blander sig i hendes overvejelser: “Tiden læger alle sår!” Da hun tænker på sætn...