Orla Lehmann: “Danmark til Ejderen” (1842)

Overblik

Lehmann var efter sin Falstertale i 1841 blevet idømt tre måneders fængsel, fordi han havde kritiseret enevælden og opfordret bønderne til at stemme for en ny forfatning. Da han kom ud af fængslet, blev han modtaget som en frihedshelt. Til en mindefest på skydebanen i København den 28. maj 1842 holdt Lehmann endnu en tale, hvor han fremlagde det nationalliberale synspunkt, at hertugdømmet Holsten skulle udskilles fra kongeriget Danmark, men at Slesvig skulle forblive dansk. Med talen introducerer Lehmann det berømte nationalliberale kampråb: “Danmark til Ejderen!”, som blev sloganet for den nationalliberale grænsepolitik og også titlen på denne tale fremefter. 

Du kan læse hele kilden her.

Baggrund

Forholdet mellem Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten

Før 1849 var Danmark det, man kalder for en helstat. Helstaten er en betegnelse for det samlede danske monarki, som består af Danmark, Norge (indtil 1814) og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg (indtil 1864). 

• Slesvig var et såkaldt dansk len, dvs. et landområde, som den danske konge ejede og regerede som konge. Slesvig var et hertugdømme i det, man kalder for en personalunion med det danske rige og hertugdømmet Holsten. Slesvig var ikke medlem af Det Tyske Forbund. 
• Holsten (og Lauenburg) var omvendt et tysk len, der var knyttet til Det Tyske Forbund. Den danske konge kun var hertug og ikke konge i Holsten, som var underlagt den tyske kejser. I Det 

Nationalisme skabte konflikten om Slesvig-Holsten

Spørgsmålet om Slesvig og Holstens tilknytning til resten af Danmarks rige blev meget omdiskuteret, særligt fordi der i 1800-tallets begyndelse opstod en større national og kulturel modsætnin...