Tidslinje
Optakt til, at demokratiet bliver indført i Danmark
1813: Enevælden kommer i alvorlige økonomiske problemer pga. krigen mod England under Napoleonskrigene. De økonomiske problemer er blevet betegnet som “Statsbankerotten”, selvom Danmark faktisk ikke gik fallit. Under statsbankerotten opretter Danmark en ny bank, Rigsbanken, med en ny valuta, rigsbankdaler. Pga. krigen mod England bliver Rigsbanken nødt til at trykke en del penge til krigsførelse, som gør, at kursen på den danske valuta falder markant, og der kommer en omfattende inflation i Danmark.
1814: Danmark afstår Norge til Sverige efter Kielerfreden mellem Danmark, Sverige og Storbritannien. Norge får sin første frie forfatning, som senere skulle få stor betydning for, hvordan man udarbejdede den danske forfatning i 1849, der indfører demokrati…
...
Demokratiets udvikling i Danmark
1849: Grundloven (også kaldet Junigrundloven) underskrives af Frederik 7. den 5. juni, hvorved demokratiet ved lov indføres i Danmark. Parlamentet (Rigsdagen) kom til at bestå af to kamre (eller ting): Folketinget og Landstinget.
Demokratiet var dog ikke fuldt udbygget endnu, da kongen stadig havde en del magtbeføjelser. F.eks. kunne han til enhver tid udnævne og afskedige regeringer. Danmark blev det, man kalder for et konstitutionelt monarki, hvor kongen har den udøvende magt. Men målt efter datidens standarder er den danske Grundlov meget demokratisk.
1866: Grundloven ændres, og demokratiet indskrænkes, da en ny grundlov vedtages. Denne grundlov kaldes for den gennemsete grundlov eller den reviderede grundlov. Den bliver vedtaget for at give demokratiet i Danmark en konservativ garanti, så ændringer i samfundet ikke kan ske for hurtigt. Landstinget kommer efter ændringen til at bestå af 66 medlemmer, hvor:
- 12 medlemmer vælges af kongen på livstid,
- 27 vælges af Folketinget.
- 27 pladser vælges af store skatteydere i form af selvstændige i byerne og store jordejere på landet (begrænset valgret).
Forfatningsændringen betød, at partiet Højre blev det dominerende parti i Landstinget, mens Venstre blev det dominerende parti i Folketinget. Dette igangsatte forfatningskampen fra 1866 til 1901, hvor det for første gang lykkedes Venstre at vinde regeringsmagten.
1870: Partiet Det Forenede Venstre bliver dannet af godsejere og nationalliberale politikere. De opstår som opposition til Højre og kæmper for at få tildelt mere magt til Folketinget og indført parlamentarisme i Danmark, hvor regeringen udspringer af Folketinget.
1…
