Orla Lehmann: “Falstertalen” (1841)
Overblik
Orla Lehmann var en liberal politiker, der i 1840’erne begyndte at udtrykke sig meget markant om en fri forfatning i Danmark og dermed afskaffelsen af enevælden som styreform. Kongen, Christian 8., nægtede at lytte til de liberale krav, fordi han ikke mente, at det var et ønske, der repræsenterede hele befolkningen.
Lehmann forsøgte i løbet af 40’erne at overtale bønderne til at gå ind for en fri forfatning ved at vise dem ulemperne ved det enevældige styre. Lehmann havde nemlig indset, at nøglen til at få en fri forfatning var at vinde bønderne over på sin side. Nogle bønder var nemlig imod tanken om at afskaffe enevælden og begrænse kongens magt, fordi bønderne i slutningen af 1700-tallet havde oplevet, at kongen afskaffede stavnsbåndet og forbedrede deres vilkår med landboreformerne.
Den 30. januar 1841 tog Orla Lehmann til Nykøbing Falster, fordi han var blevet inviteret til et møde med en forsamling af bønder. Til dette møde blev Lehmann spurgt af en bonde ved navn Christoffer Rasmussen om, hvorfor bønderne burde støtte en fri forfatning. Det greb Lehmann som en chance til at tale ved mødet, og den såkaldte "Falstertale" er derfor et svar på spørgsmålet fra Christoffer Rasmussen.
Gennemgang af kilden
Orla Lehmann vil skabe modstand mod enevælden blandt bønderne
Orla Lehmann går i talen overordnet imod den tanke, at enevælden skulle have gjort noget særligt godt for bønderne, som et andet styre ikke lige så vel kunne have klaret. “Det er en Vildfarelse, som Landets Historie modbeviser”, som han formulerer det i begyndelsen. Lehmann kræver flere rettigheder til bønderne, som enevælden netop ikke har formået at skabe, ...
